Propylene glycol er et tilsætningsstof du helst bør undgå i din hudpleje. Læs mere her!

Propylene Glycol – Fokus på skadelige tilsætningsstoffer

Propylene glycol

Når hudpleje-industrien anvender kemikalier og skadelige tilsætningsstoffer i deres produkter,
så er det for at spare penge – og for at kunne tage patent på disse kemikalier.

Producenterne undlader således at anvende naturlige ingredienser i deres hudpleje-produkter.
Fabrikanterne vælger den billige løsning – blandt andet fordi man ikke kan tage patent på naturlige ingredienser.

Hudpleje-industrien behandler forbrugerne som forsøgsdyr.
Det vil sige, at man afprøver de forskellige kemikalier i produkterne – og efterfølgende
afventer man så, hvor stor skade kemikalierne har udløst.

Denne fremgangsmåde er både forkert, farlig og uetisk. Blot fordi fabrikanterne går grådigt til værks i bestræbelserne på at opnå en stor indtjening. Og have så små udgifter som muligt.

I tobaksindustriens fodspor

Hudpleje-producenternes metoder minder om dem som tobaksindustrien har anvendt i årtier.
Tobaksindustrien har som bekendt også gjort alt, hvad den kunne for at skjule de sundhedsskadelige tilsætningsstoffer.

For et par uger siden faldt jeg i snak med en god veninde.
Hun fortalte mig, at hun havde fået foretaget en gratis hudtest. Firmaet, som havde foretaget testen, anbefalede hende – på baggrund af hudtesten – tre forskellige typer hudpleje produkter. De skulle nemlig passe til netop hendes hudtype. Af samme grund valgte min veninde herefter at købe de anbefalede produkter. Under vores samtale bad hun mig om at se lidt nærmere på de nyindkøbte hudpleje produkter.

Jeg blev straks nysgerrig og nærstuderede et af produkterne, med henblik på at gå det efter i sømmene. Ingredienserne er selvfølgelig det mest interessante aspekt af et produkts indhold.
Det er nemlig sådan, at de ingredienser som produktet har det største indhold af, står øverst – og omvendt.
Under min gennemgang så jeg en hel række stoffer, som under alle omstændigheder bør undgås.

Undgå Propylene Glycol, Ethylene Glycol og Butylene Glycol.

Det inspirerede mig til at lave en liste over, hvilke stoffer et hudpleje produkt ikke skal indeholde.
Den øverst listede ingrediens var selvfølgelig vand… Allerede ved den efterfølgende ingrediens stoppede min læsning.
Titlen på ingrediensen var Propylene glycol. Denne ingrediens anvendes ofte i hudpleje produkter
og er et petroleums plastik – altså et petroleums affaldsstof.
Ingrediensen laves ved at lade Propylene reagere med hydrogen peroxid.

Tak til https://draxe.com for lån af Videoen 10 Ingredients Destroying Your Health: Et af disse ingredienser er Propylene glycol. https://www.youtube.com/watch?v=H6y8p8Q29z4 All rights reserved.

Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvor skadelig denne ingrediens er, så skærp straks alle sanser.
Propylene Glycol er i stand til at smelte en rustfri stålcontainer i løbet af to dage.
Og på grund af ingrediensens ætsende styrke opbevares den i særlige beholdere.
Kemikalie-arbejdere skal være iført forskellige former for sikkerhedsudstyr,
eksempelvis handsker og briller – for at undgå eksponering.
Udover vand, så indeholdt hudpleje produktet en stor del af denne ingrediens…

Farligt stof som ikke hører til i hudpleje produkter

Der skal derfor ikke den store fantasi til at forestille sig, hvad Butylene Glycol – den største af de tre molekyler –
kan gøre ved huden. Ingrediensen – som anvendes til rensning og opløsning i industrien –
trænger ekstremt hurtigt ind i huden. Den svækker desuden protein- og celle-strukturen.

De andre to glycoler trænger dog endnu hurtigere ind i huden.
De lægger sig som et lag i såvel over-, som underhuden.
Og det resulterer i, at vand ikke kan komme ud af huden.
Langsomt, men sikkert bliver huden mere tør – og kræver derfor yderligere fugt.

Mange skadelige virkninger

Ethylen Glycol, Propylen Glycol og Butylen Glycol har således mange skadelige virkninger.
De kan udløse hudirritationen dermatitis. Og nældefeber på grund af   mange maste hudceller.
Gentagen eksponering kan også føre til overfølsomhed eller hudallergi – især Propylen Glycol.
Ved en allergisk reaktion vil kroppens immunsystem huske invaderingen.
Immunsystemet vil af samme grund reagere negativt, hver gang der etableres en kontakt med det skadelige stof.

FDA – der administrerer lovgivningen om fødevarer og lægemidler i USA –
hævder, at de tre glycoler ikke er skadelige i små doser.
FDA gør dog opmærksom på, at overeksponering kan være skadelig.

Samtidigt advarer den amerikanske miljøstyrelse, EPA, mod overdreven kontakt med de tre omtalte glycoler.
De kan have flere alvorlige bivirkninger, så som misdannelser i hjernen, leveren og nyrerne.

Vi kan således konstatere, at disse skadelige tilsætningsstoffer findes i de fleste af industriens hudpleje produkter. Det er derfor uklart, hvor stor eksponering den enkelte person får til hverdag.
Af samme grund bør man tilstræbe anvendelse af hudpleje produkter med naturlige ingredienser.

Undgå skadelige konserveringsmidler

Ethylen Glycol, Propylen Glycol og Butylen Glycols har hver især en væsentlig funktion, nemlig at fungere som konserveringsmiddel.
Og når vi nu forsøger at undgå konserveringsmidler og skadelige tilsætningsstoffer i vores mad – så giver det også mening at gøre det i relation til hudpleje produkter.

Det er min klare overbevisning, at det faktisk er endnu vigtigere at undgå konserveringsmidler i hudpleje produkter.
Et produkts levetid bør selvfølgelig ikke gå forud for, hvad der er i hudens interesse.

De tre glycoler fungerer også som penetrationsforstærkere.
Det vil sige, at de transporterer andre kemikalier ind i huden – og ind i blodbanen.
Udover at være hudirriterende, så har laboratorietests vist, at det kan være kræftfremkaldende.

Glycolerne betragtes som værende hormonforstyrrende stoffer,
og indeholder desuden et omdiskuteret, muligt neurotoksin – et giftstof.
Stoffet findes i mere end 4.000 produkter, eksempelvis i lotions, deodoranter, solcremer, shampoo, balsam og kropssæbe.

Det giver måske mening at anvende olieplast i rengøringsmidler og byggematerialer, men ikke i forbindelse med pleje af huden.

Indlæg skrevet af Anders Blomsen – Elixira

Søger du hudpleje produkter uden skadelige tilsætningsstoffer tryk her!

Leder du efter inspiration til en sundere hverdag – Sundhed, ernæring og inspiration

Læs mere om gurkemeje og dens helbredende effekt på kroppen her! og hvordan gurkemeje bedst fremstilles for optimal effekt!