Historien bag tatoveringer

Historien om Tatoveringer

Ordet tatovering (set fra den vestlige verden) stammer fra James Cook. Efter en ekspedition til Tahiti beskrev han lokalbefolkningens anvendelse af denne form for kropsudsmykning, som de kaldte tattow.
Man har været uenig om hvor ordet egentligt stammer fra.
Enten kom det fra det tahitiske ord “tatata”, som er lyden af nålen der penetrerer huden, eller fra det malaysiske ord tatatu som betyder sår.

En tatovering bliver skabt ved at gennemtrænge huden med en nål og indføre blæk (tatoveringsfarve) dybt inde i huden, det der kaldes læderhuden.
Hver gang tatovøren fører nålen ind i huden, sker der en lille skade det pågældende sted, hvilket giver risiko for infektioner.

Farvekornene i blækken er for store til at kroppen kan udskille dem, og derfor bliver en tatovering på huden i mange årtier.

Her kan du se en film om historien bag tatoveringer af DocSpot.

De forskellige former for tatoveringer

Der er forskellige slags tatoveringer. De tre vi vil nævne er følgende:

1. Artatovering: Det er en oldgammel stenalder metode, hvor der skæres et dybt snit i huden således at der kommer et decideret åbent sår. Derefter gnides det åbne sår med forskellige ingredienser, bl.a. aske, for at give arret farve. Artatoveringen udføres stadig visse steder i Afrika og Australien.
2. Sytatovering: Denne tatovering udføres ved at trække en farvet tråd gennem huden ved hjælp af en nål. Metoden bruges stadig af få eskimoer og indianere.
3. Farvetatovering: Den velkendte måde hvor en nål føres ind i huden for at lade farven trænge ind. Man har fundet disse tatoveringer hos egyptiske mumier, og denne form for tatovering har igennem 4000 år udviklet sig til det vi kender i dag.
4. Bambus tatovering (primært i Asien og Afrika).

Kulturer og tatoveringer

Mennesket har siden tidernes morgen brugt tatoveringer både som kropsudsmykninger, symboler, tilhørsforhold og meget andet. Et af de ældste tegn på tatoveringer var ismanden, Ötzi, for over 5000 år siden.
Et andet eksempel på et samfund der har brugt ansigtstatoveringer er i New Zealand. Samoerne var et tredje samfund som brugte tatoveringer fra fødderne til taljen (som et par bukser) fyldt med symboler og mønstre. Inuitterne og ainoerne (Japan) var også kendt for at bruge tattoo’s.

Før 1860’erne var vi i Vesten kendte for den kristen-inspireret tatoveringskunst, med statiske og gentagne symboler. Her brugte man kun farverne rød og sort, og var “fantasiløse” og stilløse hvad angår kunsten.
Efter Japan i 1868 åbnede dørene op for udefrakommende, efter over 200 års isolation, blev vi i Vesten i høj grad inspireret.

I Japan var man kendt for farverige tatoveringer med detaljer, skygger og stil.
De første fremmede der benyttede denne kunst på kroppen var sømænd. Efter 1890’erne og det moderne gennembrud, prydede sømændene kroppene med japansk inspirerede tatoveringer.

Tatoveringens indtog til Danmark

Før 1965-70 var tatoveringer ikke særligt udbredte i Danmark, medmindre man var kriminel eller sømand. Da Nyhavn var sømændenes metropolis i København, virkede det ganske naturligt, at de første tatovører dukkede op i Nyhavn. På den måde kunne sømændene passende blive tatoveret, når de var til lands og deres skib lå til kaj i havnen. Tusch-Hans og Tato-Jack ingraverede skibs-, og kvinde-navne, symboler og tegn på sømændenes kroppe.

Tatoveringsbranchen var ikke nået til, at det kunne dække leveomkostninger og husleje for erhvervet, så tatovørerne åbnede op i værtshuse, tobaksbutikker og bordeller. Tusch-Hans åbnede den nok første tatoveringsbutik i Danmark i Nyhavn 17, og den er der stadig den dag i dag. Det var ham, der fik æren af at tatovere Kong Christian d. 9., som udbredte moden om tatoveringer hos det danske folk. I 1951 poserede den daværende konge af Danmark for bladet LIFE, hvor han viste sine kropsudsmykninger frem foran kameraet.

Siden har mange kendte personligheder fulgt trop og fået udsmykket deres kroppe.

Her ses et program fra DR hvor forskellige mennesker får lov til at spørge en ansigtstatoveret person om, hvad de vil.

Tatoveringer dengang til i dag

Fra dengang hvor det primært var sømænd og kriminelle, der blev tatoveret, til i dag hvor det er normalt at blive tatoveret i de fleste samfundslag, ligger den primære forskel i stilarten og kravene til kropsudsmykningen. Sømanden skulle dengang typisk have afbildet en simpel tegning. I dag har modtageren af tatoveringen meget højere krav om komplicerede motiver, der skal pynte på deres krop.

I 80’erne var det normen for kendte ikke at være tatoveret, men tiderne er skiftet, og listen af kendte som har tatoveringer er lang. Blandt dem kan nævnes Angelina Jolie, Justin Bieber, Lebron James, Nicklas Bendtner, Lil’ Wayne osv…

Tatoveringer er blevet et identitetssymbol og et udviddet statement for egen tro eller interesser. Flere og flere vælger at udtrykke deres holdninger gennem tatoveringerne, hvilket f.eks. ses ved kristne symboler som tatoveringsmotiv.

I København bliver der årligt afholdt Copenhagen Ink Festival, som er Nordens største tatoveringsfestival festival. Derudover findes der flere magasiner for tatoveringsinteresserede, samt programmer om berømte tatovører.

Omkring 600.00 danskere har en tatovering i dagens Danmark, og 50.000-100.000 bliver tatoveret årligt.
Derfor er det ikke en bestemt type af mennesker der bliver tatoveret, men næsten alle typer der lader sig pynte på kroppen.

Ikke helt ufarligt

Det anslås, at der findes ca. 400 tatoveringsbutikker i Danmark, men tallet er nok højere, da det ikke kræver en speciel uddannelse at blive tatovør. Man kan enten blive oplært som lærling eller være autodidakt.  Der er en stigende efterspørgsel på, at det bliver et krav at have autorisation som tatovør, hvor standarden bl. a. kan kontrolleres. Der er ligeledes begyndt en registreringsprocess for tatovører, for at få et bedre overblik.

“- Det er da en alvorlig ting, at man får prikket en nål tusindvis af gange ind i sin hud og får plantet bakterier i vævet sammen med tatoveringsblækket, siger overlæge og kirurg Bo Jørgensen fra Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.”
Ca. 1/3 af dem der bliver tatoveret oplever gener i form af hævelse eller kløe, og ca. 1/5 af de tatoverede kan ikke tåle sol på deres tatovering.

Guide til lovgivning angående tatoveringer

1. Man behøver ikke en uddannelse for at tatovere andre, så man kan kalde sig tatovør, uden at have kendskab til noget som helst i tatoveringsverdenen.
2. Man skal mindst være 18 år for at blive tatoveret.
3. Det er ikke lovligt at få en tatovering på halsen.
4. Du har ikke ret til at klage hvis tatoveringen går galt, eller hvis du fortryder.
5. En registreret tatovør skal registrere sig hos brancheforeningen. Man kan se om en tatovør er registreret, ved at se om registreringsbeviset hænger på væggen.
6. Tatoveringsloven er en frivillig lov, som tatovøren selv vælger om de vil overholde.
7. BONUSINFO: Tatovører betaler ikke MOMS. Så længe det er et nyt motiv der tusses, betragtes det som unik kunst (ligesom et maleri). Og det er der ikke MOMS på.

Guide til valg af tatovør

Når du skal vælge at få lavet en tatovering er det vigtigt at du tager nogle forholdsregler. Det gælder især i udlandet, men også her i Danmark.
Her kommer der en liste som vi anbefaler man kigger på, inden man får sig en tatovering.

1. Først og fremmest er sanitet en vigtig ting. Derfor skal man sørge for at den butik eller det sted man bliver tatoveret er rent.
2. Dernæst er det godt at finde en tatovør som er god til at tegne streger. Dette er hemmeligheden bag en dygtig tatovør. Og det kommer med mange års dedikeret arbejde. Derfor er det godt at se de motiver som tatovøren har tatoveret på andre. Det kan være et portfolie, galleri, fotoserie, Facebook side, Instagram side, osv.

Guide til hvad man bør gøre før man får en tatovering

• En god nats søvn dagen inden man bliver tatoveret er en god idé.
• Man bliver anbefalet at spise et godt måltid inden en session. Hvis det er en længerevarende session, er det en god idé at have lidt mad med hjemmefra. Naturlig sukkerholdig mad, såsom frugter kan anbefales.
• Undgå drinks indeholdende koffein og det samme gælder for alkohol fra dagen før en tatoveringssession. Grunden er at koffein og alkohol vil sætte blødningen hurtigere i gang og påvirke blækkens evne til at sidde ordentligt fast i huden.

Hvordan behandler jeg min nye tatovering?

Når du har fået dig din nye tattoo så har du faktisk fået et åbent sår. Det betyder at det skal behandles skånsomt. Dette gøres ved at vaske tatoveringen 3 gange med sæbe og derefter holde området fugtigt med en god fugtgivende og beskyttende creme. Dette skal gøres i mindst 14 dage indtil såret er helet.