Sundhed i fokus
Sundhed er mere end hvad du spiser!
Elixira har fokus på sundhed, pantebaseret ernæring og vegansk hudpleje.
Her finder du blogindlæg der debatterer bestemte emner indenfor sundhed, miljøbevidsthed og bevidsthed om hvad vi propper i munden og på huden.
Elixira
Elixira
Propylene Glycol – Fokus på skadelige tilsætningsstoffer
Propylene glycol
Når hudpleje-industrien anvender kemikalier og skadelige tilsætningsstoffer i deres produkter,
så er det for at spare penge – og for at kunne tage patent på disse kemikalier.
Producenterne undlader således at anvende naturlige ingredienser i deres hudpleje-produkter.
Fabrikanterne vælger den billige løsning – blandt andet fordi man ikke kan tage patent på naturlige ingredienser.
Hudpleje-industrien behandler forbrugerne som forsøgsdyr.
Det vil sige, at man afprøver de forskellige kemikalier i produkterne – og efterfølgende
afventer man så, hvor stor skade kemikalierne har udløst.
Denne fremgangsmåde er både forkert, farlig og uetisk. Blot fordi fabrikanterne går grådigt til værks i bestræbelserne på at opnå en stor indtjening. Og have så små udgifter som muligt.
I tobaksindustriens fodspor
Hudpleje-producenternes metoder minder om dem som tobaksindustrien har anvendt i årtier.
Tobaksindustrien har som bekendt også gjort alt, hvad den kunne for at skjule de sundhedsskadelige tilsætningsstoffer.
For et par uger siden faldt jeg i snak med en god veninde.
Hun fortalte mig, at hun havde fået foretaget en gratis hudtest. Firmaet, som havde foretaget testen, anbefalede hende – på baggrund af hudtesten – tre forskellige typer hudpleje produkter. De skulle nemlig passe til netop hendes hudtype. Af samme grund valgte min veninde herefter at købe de anbefalede produkter. Under vores samtale bad hun mig om at se lidt nærmere på de nyindkøbte hudpleje produkter.
Jeg blev straks nysgerrig og nærstuderede et af produkterne, med henblik på at gå det efter i sømmene. Ingredienserne er selvfølgelig det mest interessante aspekt af et produkts indhold.
Det er nemlig sådan, at de ingredienser som produktet har det største indhold af, står øverst – og omvendt.
Under min gennemgang så jeg en hel række stoffer, som under alle omstændigheder bør undgås.
Undgå Propylene Glycol, Ethylene Glycol og Butylene Glycol.
Det inspirerede mig til at lave en liste over, hvilke stoffer et hudpleje produkt ikke skal indeholde.
Den øverst listede ingrediens var selvfølgelig vand… Allerede ved den efterfølgende ingrediens stoppede min læsning.
Titlen på ingrediensen var Propylene glycol. Denne ingrediens anvendes ofte i hudpleje produkter
og er et petroleums plastik – altså et petroleums affaldsstof.
Ingrediensen laves ved at lade Propylene reagere med hydrogen peroxid.
Tak til https://draxe.com for lån af Videoen 10 Ingredients Destroying Your Health: Et af disse ingredienser er Propylene glycol. https://www.youtube.com/watch?v=H6y8p8Q29z4 All rights reserved.
Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvor skadelig denne ingrediens er, så skærp straks alle sanser.
Propylene Glycol er i stand til at smelte en rustfri stålcontainer i løbet af to dage.
Og på grund af ingrediensens ætsende styrke opbevares den i særlige beholdere.
Kemikalie-arbejdere skal være iført forskellige former for sikkerhedsudstyr,
eksempelvis handsker og briller – for at undgå eksponering.
Udover vand, så indeholdt hudpleje produktet en stor del af denne ingrediens…
Farligt stof som ikke hører til i hudpleje produkter
Der skal derfor ikke den store fantasi til at forestille sig, hvad Butylene Glycol – den største af de tre molekyler –
kan gøre ved huden. Ingrediensen – som anvendes til rensning og opløsning i industrien –
trænger ekstremt hurtigt ind i huden. Den svækker desuden protein- og celle-strukturen.
De andre to glycoler trænger dog endnu hurtigere ind i huden.
De lægger sig som et lag i såvel over-, som underhuden.
Og det resulterer i, at vand ikke kan komme ud af huden.
Langsomt, men sikkert bliver huden mere tør – og kræver derfor yderligere fugt.
Mange skadelige virkninger
Ethylen Glycol, Propylen Glycol og Butylen Glycol har således mange skadelige virkninger.
De kan udløse hudirritationen dermatitis. Og nældefeber på grund af mange maste hudceller.
Gentagen eksponering kan også føre til overfølsomhed eller hudallergi – især Propylen Glycol.
Ved en allergisk reaktion vil kroppens immunsystem huske invaderingen.
Immunsystemet vil af samme grund reagere negativt, hver gang der etableres en kontakt med det skadelige stof.
FDA – der administrerer lovgivningen om fødevarer og lægemidler i USA –
hævder, at de tre glycoler ikke er skadelige i små doser.
FDA gør dog opmærksom på, at overeksponering kan være skadelig.
Samtidigt advarer den amerikanske miljøstyrelse, EPA, mod overdreven kontakt med de tre omtalte glycoler.
De kan have flere alvorlige bivirkninger, så som misdannelser i hjernen, leveren og nyrerne.
Vi kan således konstatere, at disse skadelige tilsætningsstoffer findes i de fleste af industriens hudpleje produkter. Det er derfor uklart, hvor stor eksponering den enkelte person får til hverdag.
Af samme grund bør man tilstræbe anvendelse af hudpleje produkter med naturlige ingredienser.
Undgå skadelige konserveringsmidler
Ethylen Glycol, Propylen Glycol og Butylen Glycols har hver især en væsentlig funktion, nemlig at fungere som konserveringsmiddel.
Og når vi nu forsøger at undgå konserveringsmidler og skadelige tilsætningsstoffer i vores mad – så giver det også mening at gøre det i relation til hudpleje produkter.
Det er min klare overbevisning, at det faktisk er endnu vigtigere at undgå konserveringsmidler i hudpleje produkter.
Et produkts levetid bør selvfølgelig ikke gå forud for, hvad der er i hudens interesse.
De tre glycoler fungerer også som penetrationsforstærkere.
Det vil sige, at de transporterer andre kemikalier ind i huden – og ind i blodbanen.
Udover at være hudirriterende, så har laboratorietests vist, at det kan være kræftfremkaldende.
Glycolerne betragtes som værende hormonforstyrrende stoffer,
og indeholder desuden et omdiskuteret, muligt neurotoksin – et giftstof.
Stoffet findes i mere end 4.000 produkter, eksempelvis i lotions, deodoranter, solcremer, shampoo, balsam og kropssæbe.
Det giver måske mening at anvende olieplast i rengøringsmidler og byggematerialer, men ikke i forbindelse med pleje af huden.
Indlæg skrevet af Anders Blomsen – Elixira
Søger du hudpleje produkter uden skadelige tilsætningsstoffer tryk her!
Leder du efter inspiration til en sundere hverdag – Sundhed, ernæring og inspiration
Læs mere om gurkemeje og dens helbredende effekt på kroppen her! og hvordan gurkemeje bedst fremstilles for optimal effekt!
Danskernes bevidsthed rykker bjerge 2 – Dyreforsøg i Europa og gåden bag
Samarbejde mellem Elixira og indehaveren af Facebook-gruppen “ikke testet på dyr”. Sundhed er mere end hvad du spiser
Sundhed er mere end hvad du spiser. Derfor har danskernes og resten af EU’s bevidsthed udmøntet sig i regulativer fra EU. Selvom der er kommet disse regulativer omkring dyreforsøg, så er der stadig lang vej igen.
EU har forsøgt siden 2009, at udfase dem på kosmetiske produkter. Lovgivningen er sidenhen blevet opdateret og flere tiltag er på vej for at stoppe firmaer med at teste på dyr.
Etisk set er det ikke hensigtsmæssigt at hverken producere kosmetiske produkter med animalske råmaterialer eller at teste på dyr. EU er klar over dette, og derfor forsøger de, med små skridt, at gradvist hæmme producenternes muligheder at udnytte dyr.
Silja udtaler:
“Alene i Danmark bliver der årligt udnyttet og tortureret omkring trehundredetusinde dyr i forbindelse med forsøg”.
I hele EU er det omkring tolv millioner.
Størstedelen står medicinalindustrien for.
Mindst trehundredetusinde dyr udnyttes årligt i Danmark
I de 300.000 er der IKKE indregnet de skjulte tal, for der medregnes ikke de dyr der aflives for at man kan anvende deres væv og organer. Der medregnes heller ikke de mange dyr der aflives i avlslaboratorierne grundet manglende bestilling.
Og ja, det er dér dyrene “kommer fra”, laboratorier der avler dyr alene til at skulle indgå i forsøg.
Der medregnes heller ikke de dyr som danske firmaer laver bestilling på i udenlandske laboratorier.
For alle proteinbaseret lægemidler er det aber der anvendes. Det er dog ikke længere lovligt i Danmark at anvende aber i dyreforsøg, så derfor bliver der i stedet bestilt forsøg på dyr i udlandet.
Ja, for det må man nemlig godt.
De dyr der ofte anvendes i forsøg er; mus, rotter, hunde, katte, kaniner, fritter, marsvin, fugle, fisk, geder, får, heste, grise, hamstere og mange mange flere.
Tænk hvis det var din hund eller kat.
De forfærdelige forsøg
Trods at forsøgene skal udføres så det er mindst muligt plagsomt for dyrene, så vil det være ualmindeligt naivt at tro at de ikke lider, både under forsøgene og efter!
Typiske forsøg foregår ved at dyret spændes fast og får puttet et stof ind i øjnene, på huden eller får det injiceret. De forsvarsløse dyr bliver forgiftet, inficeret med sygdomme. Der bliver sat strøm til dem eller de får brækket deres knogler for at finde deres smertegrænse.
De får ødelagt deres indre organer af bl.a. de produkter som de bliver tvangsfodret med, det kan bl.a. være medicin og rengøringsmidler. De får store kødsår grundet ætsning og forbrænding på kroppen, og dør ofte under eller kort efter forsøgene, eller bliver aflivet grundet de store fysiske skader.
Toksikologiske tests, altså test af hvorvidt et stof er giftigt, kan bl.a. forgå ved at dyret tvinges til at indånde et giftigt kemikalie via en maske. Det sker ofte i forbindelse med fremstilling af luft-friskere og andre duftprodukter.
Ved disse forsøg anvendes ofte hunde.
Test på dyr er ikke lovligt i EU længere. Men hvordan kan man få firmaer til ikke at testte deres kosmetik på dyr udenfor EU ‘s grænser?
Dyret tvinges til at indånde stoffet i flere timer af gangen. Ofte over flere døgn, imens registreres der bivirkningerne som er alt fra åndedrætsbesvær til svære organ skader, når forsøget er slut aflives dyret ofte og der vurderes så om produktet kan godkendes til salg eller ej.
Forholdene de fleste forsøgsdyr lever under er heller ikke noget at råbe hurra for; metalbure eller kasser med ofte lidt eller ingen aktivitetslegetøj, og hvor de ingen chance har for at udleve deres naturlige instinkter er virkeligheden.
Forbud af flere omgange fra EU ‘s side
De fleste forsøgsdyrs levetid er ca. 14 dage, nogle indgår dog i forsøg der strækker sig over flere år. Obduktion er ofte en del af slutforsøgene. De fleste af de dyr der ikke dør under forsøgene, aflives når forsøgene er endt.
Hunde genhuses i nogle tilfælde.
Fakta er at dyrene lider store fysiske og psykiske skader, da hele formålet er at teste hvor sikkert råmaterialet eller det færdige produkt er at anvende. Mange nye produkter, specielt inde for medicinalindustrien, når aldrig at blive godkendt, da de dumper i et af sikkerhedstests stadierne.
Det er ikke i orden at vi mennesker tester på dyr, om vores kosmetik er skadeligt eller ej. Vi kæmper for en verden af kosmetik uden test på dyr!
I 2009 blev det vedtaget at der ikke længere måtte laves dyreforsøg i forbindelse med fremstilling af kosmetik i hele EU. Dog måtte man gerne teste på råvarer og ikke færdige produkter.
I Marts 2013 blev det vedtaget at der heller ikke længere måtte testes på råvarer til et kosmetisk produkt og der må heller ikke importeres kosmetik til EU, som har været testet på dyr.
Forbuddet i EU omhandler dog ikke:
Vaskemidler, rengøringsmidler, opvaskemidler, desinfektionsmidler, produkter til dyr og hånd-desinfektionsmidler m.m.
Virksomheders kreative metoder
Selv om en virksomhed fremstiller og sælger produkter der ikke er blevet testet på dyr inde for EU, så tillader loven at virksomheden gerne må have produktion og salg udenfor EU. Derudover tillader den at teste deres produkter på dyr, så længe at produktet ikke importeres til EU. Derfor er det vigtigt at man spørger hovedkontoret om deres politik på dette område.
Kina er et meget lukrativt marked. Derfor sælger mange virksomheder dér, men problemet er at Kinas lovkrav kræver at alt importeret kosmetik og “speciel produkter” skal testes på dyr inden det må sælges på det fysiske marked.
Selvom det ikke er lovligt at teste på dyr i EU så finder visse firmaer kreative metoder til alligevel, at teste kosmetik på dyr, for at se om det er skadeligt eller ej.
Mange virksomheder vil gøre alt for at krybe udenom en indrømmelse af at de enten selv tester på dyr, eller tillader at andre gør det for dem.
De vil ofte skulder-klappe dem selv om hvor meget de gør for at stoppe dyreforsøg. De vil pakke det ind i så indviklet og manipulerende gloser, at de tester på dyr. Forbrugeren sidder i sidste ende tilbage i troen om at alt er godt.
I de fleste tilfælde så undlader virksomheder at informere om at de sælger i Kina, og dermed betaler CFDA (Chinese Food and Drug Administration) for at få deres produkter testet på dyr dér.
Standard sætningen der ofte dukker op, når der spørges ind til om en virksomhed tillader tests på dyr er, “…only if required by law”. Får man dét svar, så skal en rød lampe lyse!
Vi ville gerne have nævnt eksempler, men denne artikel er ikke tiltænkt at skade andre firmaer ved navn, så derfor må der selv foretages den nødvendige research.
Den gode nyhed
Forsøg med dyr er forældet, bekosteligt, besværligt, ofte upålideligt og etisk forkert! Den gode nyhed er dog at der er et hav af godkendte alternative testmetoder, som både er nemmere og hurtigere at udføre, mindre bekostelige og giver langt bedre og mere præcise resultater.
Mange udfører allerede nu tests på kunstig hud, på frivillige mennesker eller bruger et computerprogram. I fremtiden vil alle forsøg formentlig kunne laves via et computerprogram, der også vil sikre forbrugerne markant bedre mod uønskede bivirkninger, omend der er tale om kosmetik eller medicin.
Det kan føles uoverskueligt at skulle finde rundt i denne skjulte verden, og ja det kræver lidt lige at finde alternativerne, men så er det heller ikke sværere. Mest af alt handler det om at skifte vaner, at vælge den ene flaske på hylden frem for den anden.
Selv et valg om at skifte ét brand ud, er ikke bare et statement, men kan også mærkes i det lange løb for virksomhederne, og jo flere vi er om at stå frem og sige NEJ til dyremishandling og JA til respekt, etisk forsvarlig behandling af dyr og positiv udvikling, jo større chance er der for ændringer højere oppe!
Intet køb = intet salg = ingen penge.
Det er desværre det eneste mange virksomheder kan forstå.
Så lad os tale deres sprog, og vælg dem fra der tester på dyr og i stedet støtte de virksomheder der rent faktisk evner at føle empati, og som går op i at skabe en bedre verden!
Tak til stifteren for “Ikke testet på dyr” – Silja Pedersen
Tak til Silja for samarbejdet om udarbejdelsen af indlægget “Test af kosmetik på dyr”.
Sådanne mennesker er der brug for, for at oplyse og inspirere os andre.
I 2016 oprettede Silja en gruppe på Facebook der hedder “Ikke testet på dyr”, hvor det primære fokus ligger på at dele viden og erfaringer omkring denne skjulte verden, og om produkter der ikke er (og som er) testet på dyr (det indbefatter alt lige fra rengøringsmidler til makeup mm.), for at skabe bevidsthed og give andre et bedre og større overblik.
I gruppen er der lister over hvem der ikke tester på dyr, hvem der gør og detaljeret veganske lister.
Elixira er selvfølgelig med i toppen på liste 1, dvs. at vi både er 100% veganske og ikke tester på dyr
=) =)
Dyrene siger tak til jer der læste!
Kilder:
https://ec.europa.eu/growth/sectors/cosmetics/animal-testing_da
https://anima.dk/artikler/sk%C3%B8nhed-uden-dyrefors%C3%B8g#.WOKMBjG1vIU
www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/forsog-pa-dyr/forsog-pa-dyr/
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dyre-dyreforsog-giver-ringe-resultater
https://www.information.dk/debat/2007/12/dyreforsoeg-daarlig-videnskab
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/fors%C3%B8gsdyr/overfl%C3%B8dige-fors%C3%B8g
http://dyrenes-beskyttelse.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=lov19870382-full&treeNav=true&navId=%7bDBDD0780-5AC0-4ABC-A6B9-158D8FFA6282%7d
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/fors%C3%B8gsdyr/lovgivning
www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/dyrefri-metoder/
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/fors%C3%B8gsdyr/overfl%C3%B8dige-fors%C3%B8g
https://ing.dk/artikel/computermodeller-og-kemi-skal-nedbringe-antallet-af-forsoegsdyr-159354
http://3rcenter.dk/forsoegsdyr/forsoegsdyrenes-historie/dyreforsoeg-blev-genoptaget-i-1500-tallet/
www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/kampagner/stop-forsog-pa-aber/
www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/dyrefri-metoder/
http://www.biotechacademy.dk/Bioindeks/Drughunters/udvikling_af_nye_laegemidler/test_af_laegemidler
www.stopvivisektionnet.wordpress.com/2015/06/07/afskaffelse-af-vivisektion-en-dyreret-og-menneskeret/
Artiklen er skrevet i et samarbejde mellem Elixira og Ikke testet på dyr!
Spørgsmål, ris og ros modtages gerne.
Danskernes bevidsthed om sundhed og dyrevelfærd rykker bjerge!
Sundhed og dyrevelfærd
Hvilke tiltag har mad-industrien gjort for at imødekomme danskerne stigende bevidsthed om sundhed og dyrevelfærd?
Flere og flere får øjnene op for sundhed og især den vegetariske og veganske.
Det skyldes den fokus der har været på den måde dyr lider på i mad-industrien, den globale opvarmning og ikke mindst vores krops sundhed.
I de seneste 3 år har efterspørgslen for vegetarisk og vegansk mad og hudpleje steget betragteligt.
Således kan man se flere restauranter tilbyde mindst én vegansk og én vegetarisk ret.
Jeg vil senere give eksempler på tiltag som supermarkeder har taget, efter den stigende bevidsthed hos danskerne, som har ført til at mad-industrien er i forandring.
Aktuelle emner i medierne
Grise
En af de største grunde til at flere mennesker går udenom kødet når de handler ind, skyldes de oplysningsvideoer der viser forholdene i de danske slagterier.
Blandt andet har det været op i medierne at 97% af alle grise i Danmark,
får klippet deres hale af uden bedøvelse, det såkaldte halekupering.
Derudover kom det frem at i 2015 blev der givet 82 tons antibiotika i dansk svineproduktion.
Grise får ofte antibiotika i en alder af 3-4 uger, når de bliver taget fra deres moder.
Det kom også frem i medierne at 15 millioner han-grise bliver kastreret uden bedøvelse,
i en alder af 2-7 dage. Dette skyldes de hormonelle forandringer en gris gennemgår når den når den kønsmodne alder. Dette giver grisen det såkaldte orne-lugt.
Fjerkræ
Over 100 millioner slagtekyllinger lever et sørgeligt liv i den danske kyllingeproduktion.
Deres levetid er ca 35 dage, hvor de vokser fra 60 gram til to kilo.
Dette skyldes de væksthormoner de får i deres levetid.
Det gør at de får svært ved at gå og i de sidste uger bevæger de sig næsten ikke.
Både grundet at deres ben ikke kan følge med i vokseværket og pga. pladsmangel.
De stuves sammen i massevis og ser aldrig dagens lys.
Emner som om sundhed og dyrevelfærd har optaget os de seneste år? Hvilke tiltag har madindustrien gjort for at imødekomme danskerne stigende bevidsthed?
Kvæg
Over 85% af dansk kvæg kommer ikke udenfor stalden gennem hele deres liv.
Det betyder at de ikke kommer ud og græsser om sommeren.
I stedet fyldes de med hormoner og antibiotika og det påvirker både mælk og kød.
Derudover kom det frem at der 40.000 nyfødte jerseykalve aflives. Disse tyrekalve vokser meget langsomt. Det kan derfor ikke betale sig at opdrætte dem.
Mink produktion
I 2014 kom det frem om hvordan danske minkfarme behandlede deres mink.
Mange af de mink der blev opdrættet havde åbne sår og mærker.
Dette skyldes at de bliver sat sammen i massevis, således at de angriber hinanden og kommer til skade i burene.
Miljøbevidsthed
En del af de danskere der har valgt at mindske eller stoppe indtagelsen af kød,
efter flere film tog emnet op til diskussion. En af dem er
den amerikanske film Cowspiracy, der udkom i 2014.
Den viste hvor meget af USA’s og verdens kornproduktion blev brugt som foder til køerne.
Filmen viste hvilke konsekvenser de store firmaers ageren har på miljøet.
Den viste blandt andet hvor meget vand der skal til for at producere et kilo kød og hvor meget Methan køernes gasser var skyld i.
Film som denne gav indsigt i hvad sundhed er og hvordan sundhed,
miljøbevidsthed og dyrevelfærd i sidste ende, er 3 sider af samme sag.
Den seneste film i rækken er What the health, som viser de helbredsmæssige konsekvenser
ved den måde vi lever vores moderne liv på og hvordan de største firmaer, bruger ressourcer på at skjule sandheden fra offentligheden.
Hvilke tiltag har madindustrien gjort for at imødekomme danskerne stigende bevidsthed om sundhed og dyrevelfærd? Og hvorfor vælger flere at blive vegetarer og veganere? Læs mere her!
Tiltag hos industrien
Danskernes bevidsthed for deres mad kom frem,
da Gallup i 2016 lavede en undersøgelse omkring danskernes madvaner.
Der svarede hver 3. dansker at de spiser mindre kød.
Ni procent af de efterspurgte var på kød-fri diæt. En af de foreninger der nyder godt af dette, er Dansk vegetarforening der har oplevet en markant stigning af medlemmer de seneste 2 år.
Halvdelen af dem som svarede at de spiser mindre kød, begrundede det med sundhed.
Resten reagerede med nogle af de ovennævnte faktorer.
Jeg vil nu komme ind på de tiltag som industrien har taget, for at efterkomme den efterspørgsel af bedre dyrevelfærd og flere veganske produkter i Danmark.
Dansk Supermarked
I 2016 valgte Dansk Supermaked (Netto, Føtex og Bilka) at sortliste buræg, således at de vil stoppe salg af buræg i løbet af de næste par år.
Resten af de danske supermarkeder fulgte trop og boykotter buræg.
Mange supermarkeder udvider deres veganske sortiment.
Senest har Irma udvidet deres vegetariske og veganske sortiment, under navnet ”Det grønne måltid”.
Dette sker efter den stigende efterspørgsel på vegansk og vegetarisk mad fra befolkningen.
Ben & Jerry’s udvider med vegansk is
I 2016 valgte is-giganten Ben&Jerry’s at udgive 4 is-varianter hvor de erstattede komælk med mandelmælk.
Den er lige blevet introduceret til det danske marked her i slut 2017.
I de københavnske gader er der kommet betragteligt flere food trucks, der tilbyder vegetarisk og vegansk mad fra hele verden.
Alt dette skyldes en stigende bevidsthed hos os, rettet mod bedre dyrevelfærd og bedre sundhed.
En bevidsthed om at mad kan påvirke vores helbred og at der er forskel på mad.
Vi kan med andre ord ikke bare fylde os med junkfood, kød, sukker og usund mad,
uden at det har effekt på vores helbred.
Men dette er kun starten på en lavine af forandringer som industrien må foretage,
for at efterkomme den stigende bevidsthed hos os danskere.
Sundhed er mere end hvad du spiser
Udover indtagelse af mad har vi danskere også rettet bevidstheden mod kosttilskud og hudpleje produkter.
I næste indlæg vil jeg sætte fokus på hvilke andre emner udover mad, der har haft en indflydelse på industrien. Her vil jeg primært sætte fokus på hudpleje.
Derudover vil jeg komme ind på hvordan hele Europa’s bevidsthed og mange års kamp, har forandret de teknikker der bruges til at teste hudpleje produkter på.
Kilder
https://politiken.dk/mad/madnyt/art5621505/Vegansk-mad-vinder-frem-i-Danmark
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/mad-forbrug
https://www.business.dk/foedevarer/dansk-supermarked-sortlister-buraeg
https://ec.europa.eu/growth/sectors/cosmetics/animal-testing_da
https://www.b.dk/nationalt/danskerne-spiser-mindre-koed
https://ec.europa.eu/growth/sectors/cosmetics/animal-testing_da
